Covid-19 sætter nye rammer

Del siden:

Har Covid-19 krisen været en udfordring og eller et afsæt til en ændret fremtid for din virksomhed?

Skrevet af Jytte Rabæk Schmidt, MVR Consult – jytte@mvrconsult.dk

MVR Consult er lige fyldt 16 år

For 16 år siden startede Jytte Rabæk Schmidt MVR Consult, med det formål at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at blive skarpe på virksomhedens retning og mål.

I alle årene er der gennemført et hav af møder med virksomhedsejere og bestyrelser i mange forskellige virksomheder, ligesom Jytte er med i forskellige bestyrelser og er hermed hel tæt på at bidrage til at sikre virksomheders fremtid og udvikling.

I dag drives MVR Consult i samarbejde med ægtefælden Erik Ravn Schmidt fra deres fælles gård i Maugstrup. Se mere på www.mvrconsult.dk.

Hvorfor handler det om at tænke anderledes i en krise?

For de fleste virksomheder er meget blevet vendt op og ned på grund af Covid-19. For vores virksomhed betød det, at med et slag blev alle arrangementer efter den 11. marts og indtil medio juni aflyst. Det var en underlig fornemmelse, men lærte os også at nytænke, hvilket er utrolig vigtigt. Eks. blev alle møder dvs. koordinerings- og be-styrelsesmøder digitale, der blev udviklet webinar mv. Der var dog stadig en del møder, som ikke kunne afvikles digitalt, da det her var vigtigt, at man var fysisk til stede for at deltage i og gennemleve processen.

Mange virksomheder havde behov for at tilrettelægge arbejdsdagen anderledes, enten digitalt, eller ved at definere nye regler for den måde, man arbejdede sammen på, mens andre blev nødt til fuldstændig at lukke ned og sende medarbejdere hjem, og i værste fald at afskedige medarbejdere.

For at lære af den situation, som vi har været igennem med Covid-19, er det vigtigt at evaluere. Derfor kan vi anbefale, at man forsøger at skabe svar på følgende spørgsmål:

  • Havde din virksomhed inden krisen drøftet usikkerheder og risici i forhold til virksomheden, og det I laver?
  • Hvad har du lært af krisen, og hvad kan du tage med for at minimere risiciene fremadrettet ved lignende kriser (eller resten af Covid-19 krisen)?

Hvis din virksomhed har en bestyrelse, så er spørgsmålene oplagt at drøfte i det forum, og ja, det er faktisk én af bestyrelsens pligter at have fokus på.

Hvis du ikke har en bestyrelse, så brug en ekstern person eller en af dine nære kontakter, som kender din virksomhed. Det kan være én, som du kender fra dit netværk, din revisor, en sparringspartner, som kan give dig input/sparring i forhold til den situation, du og din virksomhed står i – kontakt MVR Consult!

"Mennesker og fælles værder skaber de bedste resultater"

Tag fat i os

Vi står klar til at hjælpe din virksomhed med at gennemføre udviklingsprocesser indenfor strategiudvikling, virksomhedsledelse og økonomi. Vi tilbyder også passende kandidater til bestyrelsesposter.

Kontakt os for et uforpligtende møde. Det koster intet andet end jeres tid.